Uddannelse i Antroposofisk Psykoterapi

En 4-årig psykoterapeutisk uddannelse med fokus på menneskelig udvikling, relation, bevidsthed og terapeutisk praksis.

Uddannelsens formål

Uddannelsen i Antroposofisk Psykoterapi er Danmarks eneste af sin slags. Uddannelsen bygger på et helhedsorienteret menneskesyn, hvor mennesket forstås som bestående af legeme, sjæl (psyke) og ånd.

En af grundtankerne i den antroposofiske psykoterapi er, at terapien skal passe til klienten – ikke omvendt. Derfor handler uddannelsen ikke om at lære én fast metode, men om at udvikle evnen til at møde det menneske, der sidder foran dig, med nærvær, forståelse og faglig dømmekraft.

Målet er at uddanne psykoterapeuter, som på ansvarlig, etisk og professionel vis kan arbejde med mennesker både i privat og offentligt regi.

Det terapeutiske møde

På uddannelsen er relationen central – både i det terapeutiske rum og i arbejdet med den personlige historie.

Når mennesker kommer i terapi med livskriser, tab, traumer eller eksistentielle spørgsmål, er terapeutens evne til kontakt, nærvær og menneskelig forståelse afgørende. Derfor arbejder uddannelsen ikke kun med teori og metoder, men også med udviklingen af terapeutens egne kontaktfærdigheder.

Der arbejdes blandt andet med:

aktiv lytning

spørgeteknik

opmærksomhedstræning

kropssprog og bevidsthedstilstande

terapeutisk nærvær og autenticitet

Uddannelsen kombinerer psykoterapeutisk teori, praksis og personlig udvikling.

Du lærer at forstå mennesket ud fra både psykologiske, relationelle og åndsvidenskabelige perspektiver og bliver i stand til at vurdere, hvilke terapeutiske metoder og indfaldsvinkler der giver mening i mødet med den enkelte klient.

Undervisningen inddrager blandt andet:

Hvad lærer du på uddannelsen?

udviklingspsykologi

biografisk arbejde og livskriser

parterapi og relationsforståelse

supervision og terapeutisk praksistræning

kunstterapi, meditation og eurytmi

eksistentielle og transpersonlige perspektiver

elementer fra kognitiv, eksistentiel og transpersonlig terapi

Som studerende får du mulighed for at udvikle din egen terapeutiske stil og integrere dine interesser, erfaringer og kompetencer i det terapeutiske arbejde.

Den personlige udviklingsproces

Den personlige udviklingsproces er en central del af uddannelsen. Når man arbejder terapeutisk med mennesker, kræver det villighed til også at møde sig selv.

Derfor er egenterapi, refleksion og procesarbejde integreret i uddannelsen. Der arbejdes både med den personlige historie, relationer og de sider af os selv, som kan påvirke evnen til kontakt, empati og autenticitet.

At bruge sig selv som redskab forstås som en vigtig del af de terapeutiske færdigheder.

Første år

Fordybelse i den antroposofiske psykoterapis begreber, menneskesyn og terapeutiske metoder samt biografi.

Uddannelsens opbygning

Andet år

Fokus på psykoterapeutiske retninger, videnskabsteori og grundlæggende terapeutiske metoder i både teori og praksis.

Tredje år

Arbejdet med diagnosticering og terapeutisk praksis intensiveres gennem supervision og praktisk træning.

Fjerde år

Fokus på åndsvidenskabelig psykiatri og arbejdet med antroposofisk psykoterapi i praksis.

Undervisningsform og metode

Undervisningen er deltagerorienteret og dialogbaseret med en vekselvirkning mellem teori, praksis og personlig erfaring.

Undervisningen består blandt andet af:

teoretiske oplæg

gruppearbejde og dialog

færdighedstræning under supervision

procesarbejde og egenterapi

kreative og kunstneriske øvelser

meditation og bevægelse

Uddannelsen lægger vægt på, at læring ikke kun sker intellektuelt, men også gennem erfaring, refleksion og menneskelige møder.

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Uddannelsen henvender sig til mennesker, der ønsker at arbejde professionelt som psykoterapeut, men også til dem, der ønsker et kompetenceløft i deres nuværende arbejde eller har personlig udvikling som et centralt fokus.

Etik og moral vægtes højt i det terapeutiske arbejde, og uddannelsen arbejder blandt andet med Dansk Psykoterapeutforenings etiske retningslinjer.

Uddannelsen opfylder lovkravene til RAB-godkendelse, såfremt der suppleres med grundlæggende sygdomslære, anatomi og fysiologi.

Læs mere

Vil du dykke mere ned i uddannelsen, kan du læse mere her:

Praktisk information om optagelse
Læs om optagelseskriterier og ansøgningsproces

Antroposofien
Læs mere om menneskesynet, antroposofiens begreber og det teoretiske fundament bag uddannelsen.

Pris for uddannelsen

Pris
Betaling for uddannelsen beløber sig pt. til 27.500 kr. årligt i fire år, svarende til 2.500,00 kr. pr. måned i 11 måneder om året.

Undervisning, færdighedstræning, supervision og delvis egenterapi i gruppe svarende til mindst 200 lektioner over de fire år.

Beløbet indbefatter:

En årlig evalueringssamtale og bedømmelse af din faglige og personlige udvikling samt mindre refleksionsopgaver.

En del af undervisningsmaterialet som digitale pdf-dokumenter samt diverse hands-on dokumenter.

Betalingsbetingelser
Beløbet betales fire gange årligt med 6.875 kr. pr. gang. Dog betales et depositum på 2000 kr. ved tilmelding til uddannelsen. Depositum går tabt, hvis ikke uddannelsen gennemføres. Efter aftale kan der betales 2500 kr. pr. måned. Dog forpligter man sig økonomisk til kvartal forud, og betaler således også ved fravær.

Uddannelsen til halv pris
Nogle kursister får helt eller delvist sine kurser eller hele uddannelser af arbejdsgiver. Såfremt du ikke har denne mulighed, og er uddannelsen relevant i forhold til dit arbejde, er det i stedet for muligt, at du selv kan købe uddannelsen for cirka halv pris. Via en såkaldt bruttolønsordning kan din arbejdsgiver betale uddannelsen mod at modregne dette i din bruttoløn. Det koster dermed ikke din arbejdsgiver penge, og du betaler selv, men med dine lønkroner før skat, hvilket oftest kan spare dig for det halve.

Andre omkostninger

Egenterapi
Mange af de egenterapitimer, du skal have som en del af din uddannelse, er inkluderet i selve uddannelsesmodulerne, hvor egenterapi og selvrefleksion er en integreret del af undervisningen. Her ud over skal du have, hvad der svarer til individuel terapi ca. 40 timer hos en antroposofisk psykoterapeut, hvilket du selv skal betale.

Faglitteratur
Flere af grundbøgerne kan lånes på biblioteket. Ønsker du at eje bøgerne selv, skal du nok påregne udgifter til faglitteratur på gennemsnitligt ca. 1500 kr. pr. år.

Eksamen og eksamensafgift
Forud for den mundtlige eksamen afleveres hovedopgaven. Afhængig af emne, vil en fra lærerstaben være din vejleder og eksaminator sammen med en ekstern censor. Eksamensafgiften udgør 5000 kr. og inkluderer op til fem timers vejledning og selve eksaminationen.

Årlige prøver
Efter 2. år skal der afleveres en skriftlig opgave på maksimum ti sider. Opgaven skal omhandle et selvvalgt emne, hvor den studerende vælger et fokusområde ud fra det, der er gennemgået på de første fire semestre. Opgaven skal have et antroposofisk psykoterapeutisk afsæt og samtidig drage paralleller til en af de videnskabsteorier, der er gennemgået på de to første semestre. Opgaven afleveres og tilbagemelding gives i forbindelse med den årlige evalueringssamtale. Opgaven kan laves som en gruppeopgave. Som tidligere beskrevet er der derudover løbende refleksionsopgaver.

Undervisningstid & sted

Undervisningen finder sted en weekend om måneden undtagen juli måned.

Fredag kl. 17.00-21.00 samt
lørdag og søndag kl. 10.00-17.00.

Undervisningen foregår:
Rosenkreuzerskolen
Hammershusvej 80
4370 St. Merløse

Lundingsgade 10, st.th.
2100 København Ø